Tilråb mod fodbolddommere er blevet mere reglen end undtagelsen. Gennem flere kampagner har DBU forsøgt at løse problemet, men måske ligger løsningen i de små detaljer.

Af Freja Dybro og Andreas Holm Hansen

På en solbeskinnet onsdag eftermiddag i Skibet, lige udenfor Vejle, gør Skibet IF og Tørring/Ølholms U12 drenge sig klar til fodbold. Der er godt gang i opvarmningen, da Michael Frimoth Hansen dukker op knap 15 minutter før kampstart. Klædt helt i sort skal han denne sene eftermiddag passe fløjten i dagens opgør mellem de unge drenge. Med det samme er Michael Frimoth Hansen ovre at hilse på hos de to trænere, så de ikke er i tvivl om, hvem der skal lede slagets gang. Herefter går opvarmningen i gang for den 46-årige dommer. 

Ingen ved, hvordan kampen udvikler sig. Det hele kan forløbe fredeligt og uden problemer, men tingene kan også hurtigt vende, og så kan det betyde alverdens negative tilråb mod kampens dommer. 

Det er ikke noget nyt problem, at dommere i Danmark bliver mødt af negative tilråb, når de er ude at dømme fodbold. Mange dommere er gennem årene stået frem i medierne og har fortalt om deres oplevelser. Nogle oplever tilråb, der ikke påvirker dem, mens andre bliver mødt af tilråb, som bliver personlige, og i enkelte tilfælde ender det med vold eller trusler mod dommeren. 

På trods af mange kampagner fra DBU er der ikke sket et knæk i tendensen. Dog er løsningen på problemet måske slet ikke så omfattende, som man skulle tro. Det handler langt hen ad vejen om de små detaljer. 

Grovheden er eskaleret

Tilråb mod fodbolddommere er blevet ganske almindeligt i fodboldverdenen. Både spillere, trænere og forældre sender diverse tilråb dommerens vej. Fodbold er på mange måder blevet et frirum, hvor folk parkerer hjernen, hvorefter følelserne kan få frit løb. I den hjemlige Superliga er det ikke unormalt, at dommere må lægge ører til tilråb som “ludersøn” og “Brøndbysvin.” Også homofobiske tilråb har lydt fra tribunerne, men disse er efterhånden blevet fortid, mens tilråb som “ludersøn” stadig er hverdagskost for de danske Superliga-dommere.

Ifølge formanden for Dansk Fodbolddommer Union, Jens Rohde, har grovheden i de udtryk, der bliver brugt, udviklet sig gennem årene. Noget han mener, også er tydeligt i resten af samfundet.

“Så længe, man synes, det er sjovt og helt okay, at man på Superliga-stadioner i Danmark kan stå taktfast og råbe ludersøn ned mod en dommer, så synes jeg, man har et meget godt billede på, at der er et eller andet i vores kultur, som ikke helt er der, hvor vi skal være. Fordi alt, hvad der foregår i Superligaen, bevæger sig ned i rækkerne,” siger formand Jens Rohde.

For at blive klogere på problemet med negative tilråb mod fodbolddommere sendte vi et spørgeskema ud til en lang række fodbolddommerklubber i Jylland, hvor dommerne anonymt kunne fortælle om deres oplevelser med negative tilråb. Stort set alle har oplevet negative tilråb, og næsten én ud af fem har overvejet at stoppe som fodbolddommer på grund af de negative tilråb. Lidt mere end én ud af fem har ydermere oplevet andre former for negativ adfærd, såsom vold, trusler eller chikane. 

Arbejdsmiljø med høje følelsesmæssige krav

De negative tilråb er blevet en fast del af dommernes arbejdsmiljø. Ifølge Iben Louise Karlsen, der er forsker hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, har arbejdsmiljø en stor betydning for den enkeltes trivsel.

“Det er helt afgørende. Det betyder rigtig meget for individet, for arbejdspladsen og for samfundet. Der er lavet en masse studier på tværs af forskellige arbejdsmiljø-tematikker om, hvad det har af konsekvenser, både med det psykiske helbred og det fysiske helbred,” siger Iben Louise Karlsen. 

Iben Louise Karlsen kan ikke sige, om dommernes arbejdsmiljø er holdbart i længden, men hun understreger, at der er en øget risiko for både psykiske og fysiske konsekvenser, hvis man er udsat for vold og trusler eller chikane. Hun er dog ikke i tvivl om, hvordan hun vil beskrive dommernes arbejdsmiljø.

“Det er helt sikkert det, vi kalder et arbejdsmiljø med høje følelsesmæssige krav, hvor man skal håndtere den her chikane og tilsvining. Det er svært at sige, hvad den konkrete kamp betyder. Det er typisk noget, der akkumulerer sig,” siger Iben Louise Karlsen.

Det hårde arbejdsmiljø med negative tilråb smitter også af på mængden af fodbolddommere ifølge Jens Rohde. 

“Der er ikke noget galt med antallet af dommere, der bliver uddannet. Der er noget galt med antallet af dommere, der forsvinder ud af dommergerningen inden for det første år,” siger Jens Rohde. 

Ifølge ham stopper 40-50% af nyuddannede fodbolddommere i løbet af det første år af deres dommergerning, og her peger Jens Rohde på, at de negative tilråb er hovedårsag til frafaldet. 

Hos DBU Jylland kan man ikke med sikkerhed sige, hvor mange dommere der stopper på grund af negative tilråb. Dommerchef hos DBU Jylland Jakob Bille forklarer, at der er mange årsager til, at dommerne vælger at stoppe igen. 

“Det er sådan lidt et rodet billede. Vi har selvfølgelig dem, der bliver skræmt af at dømme fodbold. De er ude til nogle trælse kampe, hvor de bliver sat i nogle situationer, som de ikke kan håndtere,” siger Jakob Bille.

DBU Jylland er lige nu i gang med at indsamle data på, hvor mange dommere der stopper på grund af negative tilråb.

“Kan det virkelig være så dårligt?”

Michael Frimoth Hansen har flere gange oplevet de negative tilråb på egen krop. Han er i gang med sit tredje år som dommer i ungdomsrækken, men det er ikke den første periode i sit liv, han trækker i dommertøjet. Han tog dommerkortet første gang som 20-årig, hvor han blandt andet dømte seriefodbold. Her oplevede han ofte verbale tilsvininger, når han kom med sine kendelser. Nogle holdt sig fredelige, en kort uenighed, men en respekt for, at Michael Frimoth Hansen havde det endelige ord. Andre blev mere personlige og stoppede ikke ved en kendelse. På køreturen hjem fra sådanne oplevelser kørte Michael Frimoth Hansen kampene og kendelserne igennem i hovedet. 

“Det rammer en på ens selvværd og selvtillid: ‘Kan det virkelig være så dårligt, det jeg laver?’ Så tænkte jeg: ‘Nej, det vil jeg ikke bruge min tid på, det giver mig ikke god energi’,” fortæller Michael Frimoth Hansen. 

Efter flere kampe, hvor negative tilråb havde hobet sig op, blev én kamp i Vejle den sidste dråbe i et fyldt bæger for Michael Frimoth Hansen, hvor en gruppe mødre råbte efter ham, da kampen var færdig. 

“Så tænkte jeg: ‘Ej, det gider jeg simpelthen ikke at bruge min tid på, hvis det er takken for det her.’ Så valgte jeg at stoppe som dommer.”

Michael Frimoth Hansen kunne dog ikke helt slippe fodbolden. Derfor blev han træner for sin søns fodboldhold, men han måtte slippe trænerrollen igen, da sønnen skulle rykke op i seniorrækkerne. Efter 10 års pause fra dommergerningen trak Michael Frimoth Hansen igen i dommertøjet. Han havde dog ét krav. Han ville kun dømme ungdomsrækkerne.

“Jeg har måske tænkt, at der ikke er så meget brok, når man dømmer ungdomsfodbold. Men det er der jo. Der er jo også forældre, der har holdninger til det, man dømmer. Men det er egentlig i ungdomsrækkerne, jeg føler mig godt tilpas,” siger Michael Frimoth Hansen.

Løsningen ligger i de små detaljer

I et forsøg på at finde løsninger på problemet med tilråb mod dommere har vi i vores spørgeskema spurgt, om fodbolddommerne selv havde bud på løsninger, og her spænder det bredt med mulige løsninger. 

“Hårde domme til klubberne, hvis der gentagne gange kommer tilråb mod dommeren,” er der én der skriver, mens en anden skriver: “Man kan jo sanktionere tilråb noget hårdere.” En tredje skriver: “Jeg tror, at man kan vinde meget ved at give noget af sig selv som dommer.” 

Det er blot et udsnit af de forskellige løsningsforslag. Dog falder de fleste ind i én af de tre grupper.

Jens Rohde tror på, at løsningen skal stå på en blanding af de tre ben, for at man kan skabe en kulturændring. Han mener ikke, ansvaret hviler på nogen bestemtes skuldre. Ansvaret for det gode kampmiljø er noget DBU, klubber, spillere, trænere, dommere, tilskuere og forældre deler. 

Netop det gode kampmiljø er omdrejningspunktet i en ny kampagne, som DBU Jylland søsatte i april. Kampagnen har fået navnet “Til kamp for det gode kampmiljø,” og her kommer DBU Jylland med fire forslag til, hvordan man kan skabe det gode kampmiljø. Blandt andet foreslår DBU Jylland, at klubberne er gode værter, markerer at der ønskes et godt kampmiljø, og at tilskuere møder op til kampe med godt humør.

Jakob Bille understreger, at netop værtsrollen har en afgørende betydning for, at det gode kampmiljø bliver skabt. 

“Sådan noget som at tage godt imod dommeren, når han kommer. Vise hvor omklædningsrummet er. Man får lige et præg om, hvor banen er henne. De to trænere hilser på dommeren, og de får lige talt lidt inden kampen. Det er rigtig mange små ting, der gør, at inden man overhovedet går i gang med kampen, så er der skabt et godt miljø,” lyder det fra Jakob Bille. 

Nogle af de klubber, som dommerne tilkendegiver, de er glade for at dømme i, er Mønsted IF og Viborg FF. Begge klubber peger på, at de gør noget ud af at tage godt imod dommerne, når de kommer.

Hos Mønsted IF bliver dommeren tilbudt en kop kaffe inden kampstart og en øl eller sodavand efter kampen i hallens cafeteria. Klubben har desuden en regel om, at man ikke må diskutere dommerens afgørelser efterfølgende. Der bliver også afholdt forældremøder, hvor det bliver påtalt, at det er vigtigt, at dommeren føler sig velkommen hos Mønsted IF.

“Når vi går til fodbold med dedikation, og synes det er sjovt, skal vi huske på, at ham på banen klædt i sort også gør det, og det skal han jo gerne blive ved med,” fortæller Frank Mikkelsen, som er kasserer og halinspektør i Mønsted IF Fodbold.

Hos Viborg FF hænger DBU Jyllands fairplay-plakat synligt i klubhuset, ved indgange og på infoskærme. De ti forældrebud fra DBU hænger også hos Viborg FF. Her står der blandt andet: “Respekter dommerens beslutninger – se på dommeren som en vejleder”

“Jeg tror, det gør noget, at vi er synlige i vores holdning til det,” siger Michael Kjær, som er centerleder hos Viborg FF’s amatørafdeling. 

Et uløseligt problem

Fodbold er følelser, og når pulsen er høj, kan lunten ofte være kort. Derfor kan det være svært at se de negative tilråb forsvinde helt fra fodbolden. Det bliver også påpeget i det spørgeskema, vi har sendt ud til dommerne. 

“Sport og følelser hænger sammen, og jeg tror ikke på, at vi nogensinde får det elimineret 100 procent,” skriver én dommer, mens det fra en anden lyder: “Fodbold er følelser, så der vil altid være nogen, der taber hovedet.”

Derfor handler det i høj grad om at klæde dommerne godt på, og at de har de rette værktøjer, når de oplever situationer, der kan være svære at håndtere, siger Iben Louise Karlsen.

“Det kan både være deeskalerende teknikker, som den enkelte kan få, men også at man på organisationsniveau har en overordnet strategi for, hvad gør vi forebyggende? Hvad gør vi, hvis nogen har været udsat for noget, der er alvorligt? Hvordan håndterer vi det, og hvordan lærer vi af det, så det i mindre grad sker næste gang?” Forklarer Iben Louise Karlsen.

I vores spørgeskema bliver det også påpeget, at der er brug for bedre uddannelse af dommerne. Jens Rohde er enig i, at dommerne ikke altid er klædt godt nok på, hvis der opstår vanskelige situationer. Dommerne kommer nemlig først på kurser i ledelse efter selve grunduddannelsen, og det er et problem ifølge Jens Rohde. 

“Hvis du vil bedrive ledelse, og det er jo faktisk det, der er vores opgave ude på banen, så er du nødt til at bruge nogle moderne ledelsesbegreber. Hele den del burde fylde en betragtelig del af grunduddannelsen,” siger Jens Rohde. 

Jakob Bille anerkender, at man hos DBU Jylland ikke altid har været gode nok til at forberede dommerne på de udfordringer, der venter, når de trækker i dommertøjet. 

“Vi må bare erkende, at nogle af de situationer, vi ser eskalerer, og måske ender i afbrudte kampe eller trusler om vold, det er jo nogle gange også situationer, hvor dommerne måske ikke har været klædt godt nok på rent kompetencemæssigt til at løse nogle konflikter. Der må vi også se indad,” siger Jakob Bille.

Uenigheder er i orden

En time senere, og knap 12.000 skridt rigere, fløjter Michael Frimoth Hansen kampen af. Anden halvleg har været mere intens for U12 drengene, end den første var. Én gang må Michael Frimoth Hansen træffe en vanskelig beslutning, da bolden på et tidspunkt hopper og danser på stregen. Han dømmer mål til Tørring/Ølholm, og selvom han ikke er 100 procent sikker på, at bolden er inde, så er der ingen brok at spore. Kampen ender 3-2 til Tørring/Ølholm. På trods af den ekstra intensitet i anden halvleg, har der ikke været nogen negative tilråb mod Michael Frimoth Hansen. Efter kampen småsludrer han lidt med trænerne og diverse tilskuere. Det er med et stort smil, at Michael Frimoth Hansen forlader kunstgræsbanen i Skibet. Kampe som den her gør, at han bliver ved som fodbolddommer. Men en så stille kamp er ikke normalen. 

“Det er undtagelsen, vil jeg sige. Det var en meget stille og rolig kamp i dag. Jeg synes virkelig, det var nogle gode trænere. De havde nogle gode forældre, der bakkede op, og ikke mindst var spillerne gode til at tale godt til hinanden og hjælpe hinanden videre,” fortæller Michael Frimoth Hansen. 

Samtidig er han ikke i tvivl om, at den nuværende situation med negative tilråb ikke er holdbar.

“Hvis du bare kan råbe, lige hvad du vil, så er jeg her ikke om nogle år. For det vil jeg ikke finde mig i. Det bliver jeg ikke en bedre dommer af,” siger Michael Frimoth Hansen.

Michael Frimoth Hansen tror på en kulturændring. Han tror, at en del af løsningen ligger hos klubberne. De skal sørge for at kommunikere ud til trænere, forældre og spillere, hvilken kultur de ønsker i klubben, og at den kultur ikke indebærer tilråb mod dommerne. 

“Det er rart at komme nogle steder, hvor man føler sig velkommen. Det er der ingen tvivl om. Det er også rart bagefter at komme et sted, hvor man ved, at de værdsætter det arbejde, man laver,” siger Michael Frimoth Hansen. 

Dog ligger der også et ansvar hos dommerne, mener Michael Frimoth Hansen. 

“Jeg tror også, at vi som dommere skal signalere, at vi går op i det her. Man kommer lige i god tid, varmer op, hilser på trænerne, og man er venlig.”

For Michael Frimoth Hansen, er det vigtigt at insistere på den gode tone. Det er i orden at være uenige, men uenigheder skal ikke ende ud i verbale svinestreger. Hverken den ene eller den anden vej.

“Jeg tror, det er vigtigt, at man ikke vil acceptere det. Jeg tror virkelig, man skal gå langt i forhold til at sige, det skal være et godt og sundt spillemiljø eller arbejdsmiljø for alle. Det er jo mit arbejdsmiljø, når jeg render rundt derinde. Vi skal tale ordentligt. Vi kan godt være uenige om nogle ting, men vi skal tale ordentligt alligevel,” siger Michael Frimoth Hansen.